"Saga" af Vaughan og Staples

Tidligere har jeg kigget lidt på et par af de amerikanske serier som man måske skal lægge lidt mærke til. Crime Noir/science fiction/andre fede ting "Fatale" af Brubaker. Se HER. Især var jeg glad for Marvels nye "Hawkeye" af Matt Fraction. Den er virkelig sjov - se eksempler HER.
Nu har jeg fået læst de to andre serier som har fået meget opmærksomhed i år. Blandt andet "Saga" af Brian K. Vaughan og Fiona Staples. En ret funky galaktisk fantasy-ting.

Oplægget er en art Romeo og Julie. Vore to helte er forelskede, men er beklageligvis fra hver deres planet - to planeter der har hadet hinanden siden...lang tid i hvert fald. Historien starter hvor deres forhold altså er endt i det forhold nu ofte ender i - en baby! Der er et eller andet sejt ved et barn født af to bekrigende folk, og det er alle andre også enige i. Så vore helte er forfulgt fra de første sider. Bum.

Som en ekstra corny detalje er fortællerstemmen naturligvis barnet selv...engang i fremtiden. Den ovenstående side er et glimrende eksempel på balancegangen mellem vulgaritet, humor og total meget dybde. Teksten i kursiv er ren dyyyb kliche, men selve scenen mildest talt står i kontrast til dette. Denne balance er svær, men når det lykkes er det altid megafedt. Som i de gode afsnit af de gode sit-coms. Og det lykkes altså rigtig rigtig godt i Saga.

 "nå da da, det lyder godt nok som en ret almindelig serie". Nej! Saga er måske funderet i en ret klassisk fortælling (hvad fanden er ikke det?) men meget hurtigt hives vi rundt i et univers (bogstavelig talt) fyldt med sære væsener og langt ude situationer. Det er vanvittigt hvor forskellige motiver og stemninger Fiona Staples har skulle hive op af hatten. Her ovenfor ses eksempelvis en af de andre hovedpersoner...et, øhh, tv som hoved og så sidder han (?) lige og skider mens han læser lægeroman eller sådan noget. (er benene grå?)

Er der så ikke noget action, spørger du. Bevares, baby på armen eller ej, så skal der jo stadig smadres bad guys. Hende her på billedet smadrer man dog ikke lige sådan vupti. Som der står bag på bind 1 er Saga en ret sexet serie - nu har jeg allerede vist bryster på to af fire billeder...men det er bare som om det er sexet på en lidt sær måde dog.

Sær...eller faktisk decideret surrealistisk! Hvad fanden er det der for en tegning!
Jeg er helt tosset med Saga, og jeg glæder mig virkelig til at få fingrene i de næste bind når de så småt udkommer. Brian K. Vaughan kan godt skrue en historie sammen, men jeg er alligevel spændt på om den her kommer til at gå hele vejen. Det ligner et mesterværk, men puha hvor er der lang vej endnu. Tænk på "Y The last Man" en serie der virkelig, i lang tid lignede et mesterværk - men så falmede den sgu bare en smule sådan i sidste tredjedel. Jaja, jeg er ikke ekspert i de hersens amerikanske tegneserier, men Saga virker som en gal ven jeg gerne vil lære bedre at kende!

...seriøst. Efter få sider smækkes den her i hovedet på os... Jeg er vild med det!

- Flexitron out