Best American Comics 2012

Ja okay, ikke sådan at forstå at jeg ligefrem har lavet mig en årlig prisuddeling. Og da slet ikke for amerikanske tegneserier. Næh, i stedet er det simpelthen titlen på en bogserie som jeg da vidst også har været inde på en anden gang.
Konceptet er enkelt, genialt og naturligvis ganske tosset: én prominent personlighed indenfor tegneseriernes verden får opgaven at samle en antologi over årets bedste tegneserier. Bum. En opgave som alle redaktørerne gennem årene har taget med lige dele energiske gåpåmod og angstfuld fortrydelse. Den ultimative smagsdom er det jo!
Men netop fordi alle ved hvor fjollet det er med én redaktør og én bog og så postulatet; "Best American", ja netop derfor fungerer bøgerne faktisk rigtig godt. Jeg læser dem i hvert som gode antologier og intet andet. Til tider er det en redaktør man deler smag med, og så er det jo endnu bedre. Og så er bøgerne flotte og tykke, og det er jo altid rart.

Det er en god tyk bog, men der også kommet flere gode tiltag i forhold til nogle af de tidligere bøger. Hver enkelt kunstner har nu fået en introside hvor der lige står en smule om personens levned og meeninger. Vældig rart i en antologi. Og så er de søreme kommet på den ide at have en bonusafdeling med tegneserier for børn! Det siger jo allerede en del om antologiens beskaffenhed at børnetegneserierne er den absolutte undtagelse. Tegneserier er her ganske enkelt slet ikke for børn som udgangspunkt. Pudsigt.

Der er masser af gode og/eller interessante tegneserier i bogen, men her nøjes jeg lige med et par enkelte bidder af noget man måske ikke lige er stødt på før.
Her ovenfor ses en side af Jesse Jacobs som jeg personligt har fået øjnene op for gennem denne bog. Jeg skal i hvert fald ha' set nærmere på hans hovedværker "Even the Giants" (hvor denne side vistnok er fra) og "By this shall you know him". Tjek ham ud på hans blog HER.

Her ovenfor er det så Renee French som måske ofte ville gå under betegnelsen kunstner. Hun (går jeg ud fra!) er heldigvis ligeglad og har haft fingrene i alt fra søde tegneserier for børn til artsy fartsy galleri-venlige værker. Jeg er mest bare fascineret over stregens blidhed i billederne i bogen. Se hvor farverigt det ser ud trods manglen på farver. Smukt. Tjek en blog HER.

Her er så Anders Nilsen. Eller hans tegninger i hvert fald. Manden bar blandt andet bogen "Big Questions". En lidt stor bog, men ind imellem er den til gengæld decideret genial. Tit med fugle der siger underlige ting. Han har pudsigt nok også en glimrende blog. Find den HER.

Der er som sagt også tusind (ca.) andre spændende ting, så tag endelig at få fat i en af de her antologier. Der er inspiration nok til lang tid.

Felix Out

Jeg elsker diagrammer!

Det er ingen hemmelighed at en af mine store kærligheder er...diagrammer. Altså på den fede måde! På den der artsy æstetiske måde med ord som graphic og visual. Men også bare diagrammer der er seje. Det er noget med kombinationen af stregernes skønhed og så den til tider utroligt præcise formidling af noget information. Det er ligesom at være på kunstmuseum, bare en smule mere gennemsigtigt. Du ved at der her er tale om en kunstner (i ordets videste begreb) der gerne har villet formidle noget indhold, men også gerne på en pæn måde. Så kan jeg rigtig nyde den banale skønhed samtidig med at jeg kan forsøge at aflæse betydningen...indholdet.

Nicholas Felton - fra hans projekt Feltron Annual Report. Tryk på billedet for at se det større.

Det er lidt banalt sagt det samme der sker når man rent faktisk står der på kunstmuseet. Det handler om at kigge, men det handler også om at "se". Plat, men langt hen ad vejen meget præcist.
Det ovenstående diagram er fra Nicholas Feltons pudsige og temmelig omfangsrige projekt "Feltron Annual Report". Hvert år udgiver han på sin blog HER en art rapport over sit liv i det forgange år. I diagrammer. Diagrammer der forsøge at vise hele hans liv i tal og forhold - lige fra alt hvad han har spist til hvilke mennesker han har været sammen med hvornår, hvorfor og på hvilke måder. Det er vanvittigt, men det er også smukt. Og så er det en glimrende kommentar til at den slags slet ikke kan lade sig gøre. Uanset hvor interessante nogle af diagrammerne er, til tider for os og sikkert oftere for hans nærmeste, ja så er de først og fremmest mikroskopiske detaljer fra et liv der indeholder så meget mere end tal og procenter. Der sker ganske enkelt mere i verden hvert sekund end vi nogensinde kan nå at opfange. Heldigvis.

En anden blog jeg for nylig er blevet forelsket i er Ilovecharts. Der finder man nemlig samme kærlighed til alskens diagrammer. Det er ikke altid samme skønhed som jeg leder efter, men til gengæld er der enormt stor variation på hvilke diagrammer der er fundet frem fra det store internet. Og så opdateres siden (som er en tumblr) stort set hver dag. Fedt nok.
Diagrammerne derinde veksler som sagt meget og kan til tider være deciderede seriøse og alvorlige tal over triste sandheder om den virkelige verden. Puha. Det er vigtigt jo. Heldigvis er det mindst lige så ofte diagrammer der foretrækker at handle lidt om sig selv på en skør måde. Det ovenstående "Pie-Chart" er et glimrende eksempel på dette. Og det er genialt! På den ene side siger den noget meget præcist og sikkert temmelig sandt. Vi vil ofte bare gerne have noget tærte! Og vigtigst af alt udnyttes diagrammets form aktivt således at både form og farve (samt "stykket" der er forsvundet) tilsammen konnoterer TÆRTE meget tydeligt. Jeg får faktisk lyst til at spise tærte.