lørdag den 10. november 2012

Captain America (Brubaker)

Med fare for at gentage mig selv...jeg ved ikke særlig meget om de hersens superhelte. Altså jeg ved vel egentlig en hel del, men det er bare som om der er så sindssyg meget gemt dernede i alle bladene fra de sidste mange mange årtier. Det er sådan set ganske uoverskueligt.
Men heldigvis er rigtig mange superhelte-serier ret let tilgængeligt for nye læsere som mig. Man skal naturligvis erkende hvad man sidder med i hånden - og accepterer de basale præmisser - ellers er man sgu helt lost.

Men hvis er med på den og har en anelse tålmodighed...og hvis man så er i stand til at acceptere at man aldrig kommer til at forstå det hele sådan hundrede procent, ja så er det bare fed læsning der er tilbage. I hvert fald hvis man er i selskab med en dygtig forfatter. Såsom Mark Millar som jeg tidligere har nævnt, men et andet godt eksempel er Ed Brubaker. Han har skrevet en masse Captain America. Jeg har læst noget af det, og er især blevet imponeret over hans lidt længere sammenhængende historie om The Winter Soldier. Captain America er stadig ret nyt land for mig, så jeg er stadig er noob-fase, men jeg fornemmer at der er mere end blot stærk-mand-banker-(indsæt tyskere eller russere)...måske er det ofte en stor del af det, men der er tydeligvis også mere end det.

Og selv hvis der ikke skulle være synderligt meget andet på færde, ja så fungerer det altså skidegodt at få fortalt en godt sammensat historie på en flydende og velstruktureret måde. I billeder og ord. Manner hvor jeg elsker tegneserier!
Jeg elsker ikke Captain America endnu, men Brubaker gør det i hvert fald ikke værre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar