lørdag den 6. oktober 2012

Signal to Noise


Jamen altså! Endnu en Gaiman/McKean bog læses og vejes her på bloggen. Og ENDELIG en bog jeg faktisk ikke utvetydigt kan anbefale. Ja okay det var lidt en vag sviner, men det taler sgu som sædvanlig til de herrers fordel...at det bare er pisseflot det hele.

Igen handler det om at fortælle, og om forholdet mellem billeder og ord - en filminstruktør har fået dødsdommen af lægen (kræft) og lukker sig inde i sin lejlighed, hvor han så skriver manus til en film han har i hovedet, en film han ikke vil have lavet.
Så igen igen er ideen virkelig spændende og tonen er vanlig dyster og mystisk uden at blive decideret goth.

Det kan godt være at jeg bare er blevet vant til herrernes stil, men jeg synes altså ikke rigtig jeg kan blive fanget af den her bog. Historien virker hurtigt tilpas omkringfarende og springende, og den visuelle side hjælper jo ikke meget til her. En side som den ovenstående ser jo pissegodt ud her for sig selv, men prøv at dechifrer tekst og andre betydninger, og så derefter sæt den sammen med resten af siderne. Puha. Bogen kommer til at virke "besværlig" frem for "vanskelig" som ellers godt kunne accepteres.
Fans af McKean (og sikkert også fans af Gaiman) vil helt sikkert godt kunne lide den, men skal man være bare en smule kræsen ville jeg nok hellere hapse Violent Cases som er mere helstøbt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar