Cages

Bare rolig, jeg er snart færdig med at lovprise de herre Dave McKean og Neil Gaiman. Men her er jeg dog lige nødt til at prise i hvert fald McKean liiidt mere. Eller faktisk meget meget mere. Man kan vidst godt tillade sig at kalde Cages McKeans hovedværk. Det er i hvert fald det største og tungeste værk han har lavet. både fysisk og i overført forstand.

Det med stor og tung er for en gangs skyld ment ret så positivt. Ofte kan det irritere mig hvis fortællinger, i ord såvel som billeder, er unødigt svært tilgængelige. Jeg kan simpelthen ikke se kvaliteten i utilgængeligheden selv. Og medgivet; denne bog forfalder gerne til denne fejl.
Men heldigvis ikke hele tiden. Faktisk slet ikke.

Man kan få masser ud af at læse denne bog uanset hvor lang ens uddannelse har været. Jeg er sikker på at det er meget få forundt at forstå alle de mere eller indre kringlede tanker McKean forsøger at formidle, men det er jeg da heldigvis helt og aldeles ligeglad med. Ja da så rystende!
Sekvenser som den ovenstående virker enormt kraftfuldt når det står alene, men også i sammenhængen med resten af bogen (for nej, hele bogen ser naturligvis ikke sådan ud, men er et utal af udtryk). Om ikke fordi jeg præcis forstås hvad denne karakter og hendes(?) bevægelser så at sige "symboliserer" eller "betyder", men så i hvert fald fordi det simpelthen har en tydelig effekt på den oplevelse jeg som læser får ud af det.

Jeg vil enormt gerne engang komme med en egentlig analyse af Cages, måske lave en art "guide" eller komme med forskellige bud på hvordan man kan læse den. Det kunne også være sjovt at se nærmere på hvordan han egentlig bruger de klassiske tegneserietræk, og hvordan han altså også undgår dem til tider - og hvilken effekt dette måske har.
Den slags har jeg dog ikke tid til lige i øjeblikket. Jeg skal jo læse en ny tegneserie hver dag! Sikke noget. Så for nu må I nøjes med min absolutte anbefaling af denne bog.
Jeg siger det ikke tit, for jeg hader at gøre det nemlig: men lige præcis Cages kan det altså godt betale sig at læse (også 2 gange) selvom man umiddelbart ikke har lyst når man ser hvor stor og tung den er.