mandag den 17. september 2012

One Piece - Eventyret Begynder

Okay idag nåede jeg da at læse en enkel tegneserie, men der er sgu lige lidt mere pres på med det der uni-noget end i sidste uge. Men nu er jeg vist med igen. Jeg er ikke kommet videre med mit Cmapbell og McKean projekt endnu, men her til aften har jeg fået læst bind 1 af den berømmede manga One Piece. Og det var da vist også på tide.

Jeg har længe gerne villet læse den, men som ved så mange andre manga (og ved denne især) bliver modet taget fra én, når man kommer i tanke om hvor utroligt uoverkommeligt lang den serie er. Puha.
Men ét bind; det kan jeg i hvert fald godt klare.

Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra dette bind, men jeg fornemmer tydeligt blandingen af ekstrem fjollet humor og ret alvorlige elementer. Som her hvor vores hovedperson indser hvor modig man kan være. Hans idol ofrer sin arm for at redde vores unge helt. Læg mærke til hvor cool han ser ud mens han bløder ud af den manglende arm.

Det næste projekt må være at se de første par afsnit af den endnu længere animé-serie lavet over den episke manga. Jeg tænker at farverne vil gøre det hele endnu mere goofy. og jeg må indrømme at det netop er den mere goofy del jeg måske kunne forelske mig i. Prætentiøse manga har jeg læst nok af, men jeg bliver sgu aldrig træt af vanvittig ekspressiv og platte humortegneserier. Især når det er japansk! Og med sørøvere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar